Profil

Speciale

Sandra Moll Dirscherl er den eneste i Danmark som både er dansk og italiensk advokat.

Sandra rådgiver danskere om internationale forhold som f.eks. angående køb af fast ejendom i udlandet, internationale familieretssager og skifte i udlandet. Ligeledes rådgiver Sandra udlændinge og udenlandske virksomheder i Danmark samt danske virksomheder med aktiviteter i udlandet.

Sandra Moll Dirscherl har bred erfaring med køb af fast ejendom i Italien, Tyskland, Frankrig, Østrig, Spanien og Grækenland samt udlændige køb af fast ejendom i Danmark.

Sandra Moll Dirscherl rådgiver privatpersoner om ægteskabssager, separation, skilsmisse, bodeling, børnesager, arveret, testamenter og ægtepagter.

International Erfaring

Modtaget Ridderordenen af den Italienske Stat for tjeneste overfor Den Italienske Ambassade og for italienere i Danmark. Medlem af foreningen for italiensktalende advokater A.I.G.L.I. og af foreningen for tysktalende advokater Ars Legis.

Udover dansk behersker Sandra italiensk, tysk, engelsk og fransk.

Sandra Moll Dirscherl samarbejder med den italienske Ambassade og den tyske Ambassade i København.