Dødsboskifte og arv i Spanien
Skifte i Spanien
Da flere og flere danskere køber fast ejendom i Spanien, blandt dem mange pensionister, sker det ofte, at skiftet efter en dansk statsborger, der ved sin død havde bopæl i Spanien, skal foregå i Spanien. Det sker ofte, at arvingerne er usikre på, hvor skiftet skal ske og hvilke arveregler, der skal gælde for skiftet – de danske eller de spanske.
Denne artikel forsøger at bringe klarhed over de problemer som opstår i det tilfælde, hvor en dansk statsborger afgår ved døden i Spanien, og hvor et spansk skifte skal finde sted. Det er dog ikke muligt at gennemgå alle problemer, der vil kunne opstå, og det er derfor tilrådeligt at henvende sig til en advokat med speciale i emnet.
Hvilken lov gælder ved skifte?
Som hovedregel behandles boet efter gældende lov i det land, hvor afdøde havde sin sidste bopæl. Hvis således afdøde havde bopæl i Spanien, da denne afgik ved døden, skal skiftet foretages i Spanien efter den spanske lovgivnings regler.
En persons bopæl er i det land, hvor den pågældende har sit faste bosted, hvor flertallet af dennes ejendele befinder sig, hvor den pågældende har sit arbejde og tilbringer det meste af sin tid, når vedkommende ikke holder ferie, er på studie- eller forretningsrejse, på kur eller under lægelig behandling.
Hvis afdøde derfor ved sin død havde bopæl i Danmark, men havde et sommerhus i Spanien, vil skifte ske ifølge de arveregler, som gælder i Danmark på tidspunktet for dødsfaldet. Ifølge de danske arveregler afgøres kompetence til skifte ud fra afdødes bopæl ved den pågældendes død.
I det tilfælde, hvor afdøde ved sin død havde bopæl i Spanien, skal skiftet dermed foretages ifølge de gældende spanske arveregler.
Det er dog muligt at fravige ovennævnte hovedregel ved at skrive testamente, hvor man udtrykkeligt foretager et lovvalg.
Således kan en dansker bosat i Spanien skrive testamente med udtrykkelig bestemmelse om, at skifte ved vedkommendes død skal foretages ifølge den i Danmark til enhver tid gældende lovgivning.
Hvor finder skifte sted?
Skifte i Danmark
Ifølge de i danske regler (Dødsboskifteloven § 2) behandles et dødsbo i den retskreds, hvor afdøde havde hjemmeting (bopæl).
Havde afdøde ved sin død bopæl i Spanien, er den danske skifteret derfor ikke kompetent til at behandle boet, selv om arvingerne har bopæl i Danmark.
I følgende tilfælde giver dansk lovgivning dog mulighed for, at boet eller dele af boet behandles i Danmark, selv om afdøde ikke havde bopæl her i landet:
- Afdøde var dansk statsborger eller anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig aktiver, som ikke kan inddrages under en bobehandling i udlandet.
- Afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, som ikke kan inddrages under en bobehandling i udlandet.
Skifte i Spanien
Arvingerne skal selv henvende sig til myndighederne for at begynde behandling af boet, idet dette ikke sker automatisk. Mens arvingerne efter dansk lovgivning på området automatisk modtager en indkaldelse fra Skifteretten, sker dette ikke i Spanien, hvor denne instans ikke eksisterer.
Proceduren i tilfælde af skifte er følgende: man skal kontakte en advokat, som har kendskab til både den danske og den spanske lov.
Advokaten samler de nødvendige og relevante dokumenter, bl.a. testamente, såfremt afdøde havde skrevet et sådant, eller en erklæring fra de danske og spanske myndigheder der bekræfter, at afdøde ikke havde skrevet testamente. Derefter udarbejder advokaten en liste over de aktiver og passiver, som afdøde har efterladt, og sender denne liste til en notar, som derpå bestemmer hvordan skifte skal ske og udsteder en skifteattest. Med denne skifteattest samt betaling af en eventuel arveskat, kan den faste ejendom blive registreret i arvingernes navn, og beløb som afdøde måtte have i banken kan overføres til arvingerne.
Når arvingerne er registreret som ejere af ejendommen, kan de sælge den til tredjemand. I nogle tilfælde er det muligt, at overførslen af fast ejendom sker direkte til en tredjemand, der ønsker at købe ejendommen fra afdødes bo.
Arvinger ifølge spansk lov
Der er en vigtig forskel mellem dansk og spansk ret, idet ægtefællen IKKE har arvestatus ifølge spansk ret, men alene har brugsret over 1/3 af afdødes formue hvis der er livsarvinger eller forældre. Er der ingen af dele, har ægtefællen brugsret over hele formue. Afdødes formue deles i lige dele mellem afdødes arvinger som anført i det følgende.
Hvis afdøde ikke har bestemt andet ved testamente, deles afdødes formue i lige dele mellem afdødes livsarvinger, dvs. børn og børnebørn.
Efterlader afdøde sig ingen livsarvinger, sker fordelingen af arven som følger:
- Afdødes forældre. Hvis forældrene ikke længere lever arver
- afdødes enke/enkemand – som dog kun har brugsret over hele formue. Efterlader afdøde sig ingen ægtefælle,arver
- afdødes søskende. Er afdødes søskende afgået ved døden, arver
- afdødes søskendes børn. Er der ingen søskende og dermed ingen niecer og nevøer, arver
- afdødes kusiner/fætre.
- Havde afdøde ingen slægtninge, arver den spanske stat.
Arveskat
I det tilfælde, at afdøde ved sin død havde bopæl i Danmark, skal boet betale boafgift for hele afdødes formue, uafhængig af, hvor afdødes aktiver befinder sig. Derfor skal en evt. ejendom i Spanien omfattes i den danske boopgørelse. Da det er nødvendigt at betale spansk skat for fast ejendom beliggende i Spanien, bliver disse skatter trukket fra det beløb, som boet skal betale i boafgift i Danmark.
I det tilfælde, at afdøde ved sin død havde bopæl i Spanien, skal det spanske skifte omfatte hele afdødes formue, herunder eventuelle ejendomme eller aktiver, som befinder sig i Danmark. Hvis arvingen er bosat i Spanien skal han/hun betale arveskat, som beregnes af hele afdødes formue, dvs. omfattende også eventuelle aktiver, som befinder sig i Danmark. Også i dette tilfælde kan en skat/afgift betalt i Danmark fratrækkes den spanske skat.
Hvornår skal man betale den spanske arveskat?
Spanien er opdelt i 17 regioner. Hver region har sit parlament, som har vedtaget forskellige regler for betaling af arveskat. Derfor er det ikke muligt at oplyse generelle regler.
For alle regioner gælder dog en 6-måneders frist efter dødsfaldet, inden for hvilken skifte skal være færdiggjort og en eventuel arveskat betalt.
Spansk testamente
Et dansk testamente er i princippet gyldigt i Spanien, hvis testators underskrift er bekræftet af en notar, og dokumentet er forsynet med apostille.
Dog anbefales alle danskere bosiddende i Spanien at skrive et testamente i Spanien, idet de spanske arveregler og de danske arveregler er væsentligt forskellige.
Testamente i Spanien kan være holografisk, dvs. håndskrevet, eller et notartestamente.
Det er tilrådeligt at skrive testamente og underskrive det foran en spansk notar, idet alle notartestamenter registreres ved det spanske justitsministerium, som udsteder et dokument, der identificerer den notar, der har bekræftet testators underskrift. Notartestamente anses for gyldigt, med mindre andet er bevist.
Tvangsarvinger
Tvangsarvinger ifølge spansk ret er:
- Livsarvinger
- Hvis der ikke er livsarvinger: forældre (ascendenter)
- Hvis der hverken er livsarvinger eller ascendenter, har den længstlevende ægtefælle brugsret over hele afdødes formue.
Lejet fast ejendom i Spanien
Hvis afdøde kun havde en lejebolig i Spanien, gælder den generelle regel, at en lejeaftale binder parterne og deres arvinger. Normalt opsiger arvingerne lejekontrakten, men det er muligt for arvingerne at overtage lejeboligen og hermed indtræde i aftalen såfremt der er behov for det.
