Bolighandel i Danmark og i udlandet
Køb af fast ejendom i Danmark
Bolighandel i Danmark foregår efter meget bestemte regler.
Ejendomsmægleren repræsenterer sælger, som også betaler mæglers salær. Ejendomsmægleren sørger for en boligpræsentation og information om de faktuelle ting i forbindelse med boligen og handlen.
Ejendomsmægleren rådgiver ikke køberen da hans opgave er alene at varetage sælgerens interesser og sælge boligen.
Hvis en køber ønsker en sagkyndig rådgivning skal han finde en advokat, som gennemgår sagens akter, garanterer at den juridiske del af sagen er på plads og kan hjælpe køberen under forløbet, herunder tinglysning af skødet og udarbejdelse af refusionsopgørelse.
Køberens advokat repræsenterer udelukkende køber og hans ekspertise er køberens tryghed ved boligkøbet.