Internationale børnebortførelser

Flere og flere indgår ægteskab med udlændinge og skaber derved internationale familier.

Den fri bevægelighed indenfor EU medfører ofte, at et eller flere familiemedlemmer får arbejde i et andet land og ønsker at flytte.

Denne tendens har desværre medført, at mange par går fra hinanden og ikke kan komme til enighed om fællesbørnenes bopæl.

I de værste tilfælde kan dette have som konsekvens, at en af forældrene rejser med barnet ud af landet uden den anden forældres samtykke.

I denne artikel forsøger jeg at give en oversigt over de regler der gælder, hvis en af forældrene bortfører barnet til udlandet.

1. Hvornår er der tale om børnebortførelse?

Man taler om børnebortførelse, når en mindreårig med fast bopæl i ét land føres til et andet land uden forældremyndighedsindehaverens samtykke.

Det er tillige børnebortførelse, når en mindreårig uden forældremyndighedsindehaverens samtykke tilbageholdes i et land, som ikke er det land, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted.

Den mindreårige og forældrenes statsborgerskab er uden betydning: det afgørende er alene barnets bopæl ved bortførelsen.

2. Hvilke regler anvendes ved børnebortførelse?

Med henblik på at beskytte mindreårige mod bortførelse er der vedtaget en konvention, Haagkonventionen af 25.10.1980. Denne konvention kan anvendes mellem de lande, som har underskrevet konventionen. Til dato har 92 lande tiltrådt konventionen. Danmark tiltrådte konventionen ved lov 1990-11-27 nr. 792

3. Hvad er betingelser for anvendelse af Haagkonventionen?

a. Den stat hvor barnet havde sin bopæl før bortførelsen, og det land hvor barnet er blevet ført til som følge af bortførelsen, skal begge have underskrevet Haagkonventionen.

b. Barnet skal være under 16 år.

c. Den person, som anmoder om tilbagegivelse af barnet, skal være indehaver af forældremyndigheden ifølge de regler, der gælder i det land, hvor barnet havde sin sædvanlige bopæl før bortførelsen.

4. Hvad skal man gøre, hvis man mistænker, at en mindreårig er i fare for at blive ført til et andet land?

a. Undgå at give samtykke til, at den mindreårige får udstedt pas.

b. Hvis barnet allerede har et pas, anmod da Udenrigsministeriet om at barnet ikke skal have ret til at forlade landet.

c. Hvis barnet skal rejse på ferie med den ene af forældrene, sørg da for at udfærdige et dokument, som begge forældre underskriver foran en notar eller en advokat, hvorefter den forælder, som rejser med barnet, forpligter sig til at rejse tilbage på en bestemt dato.

d. Hvis forældrene skal separeres eller skilles, og sagen er anlagt, kan barnet ikke forlade landet uden den andens samtykke.

e. Hvis separations- eller skilsmissesagen allerede er afgjort, og der er fælles forældremyndighed, skal begge forældre give deres samtykke til, at barnet forlader landet.

f. Hvis forældremyndigheden derimod ikke længere er fælles, kan den forælder som har eneforældremyndigheden over barnet forlade landet uden den andens samtykke.

5. Hvornår skal man søge om barnets tilbagegivelse, jf. Haagkonvention af 1980?

Konventionen fastsætter ikke en frist efter bortførelse, inden for hvilken der skal fremsættes anmodning om barnets tilbagegivelse.

Dog er tidsfaktoren bestemt ikke uden betydning. Hvis anmodning sker senere end et år efter bortførelsen, kan dommeren i det land, hvortil barnet er blevet bortført, nægte tilbagegivelse, hvis han skønner, at barnet er faldet til i sin nye omgivelser.

Det anbefales at påbegynde tilbagegivelsesproceduren STRAKS, efter at man har konstateret, at barnet er blevet ført ud af landet eller er tilbageholdt i udlandet.

6. Hvilken kompetent myndighed skal man henvende sig til, hvis man mener, at et barn er bortført til udlandet?

Hvis man ønsker, at et barn tilbagegives fra et land, som har underskrevet Haagkonventionen, skal man henvende sig til Social- og Indenrigsministeriet, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

7. Hvem er den kompetente myndighed, hvis et barn er borført til Danmark?

Hvis et barn er blevet bortført til Danmark eller bliver tilbageholdt i Danmark efter samvær, kan den udenlandske forælder få hjælp til at få barnet tilbagegivet.

Alle konventionslande har en centralmyndighed, der modtager og formidler henvendelser fra forældre, der ønsker deres barn tilbagegivet.

Man kan søge centralmyndigheden i det land, hvor barnet har bopæl, om at få tilbagegivet barnet fra Danmark. Centralmyndigheden i barnets bopælsland sender en anmodning om tilbagegivelse til Social- og Indenrigsministeriet. Efter modtagelse fremsender Social- og Indenrigsministeriet anmodningen til familieretten på det sted i Danmark, hvor barnet opholder sig.

Det er familieretten, der derefter skal vurdere, om der er tale om en børnebortførelse. Ministeriet står alene for kontakten mellem familieretten i Danmark og centralmyndigheden i det andet konventionsland.

Danmark yder gratis retshjælp til de forældre, som ønsker at få deres barn tilbagegivet. Du kan selv vælge en advokat. Hvis du undlader dette, udpeger familieretten en advokat for dig. I begge tilfælde er det staten, der betaler advokatens honorar.

Da tidsfaktoren i tilfælde af børnebortførelse er afgørende, anbefales det at kontakte en advokat STRAKS, efter at man får mistanke om, at en bortførelse er sket.