Køb af fast ejendom i Ungarn
Det kan være meget fordelagtigt at investere i Ungarn idet landet byder på masser af forretningsmuligheder for udenlandske investorer, og det at landet er medlem af Den Europæiske Union gør det absolut fordelagtigt for europæiske virksomheder og investorer, der er villige til at åbne filialer eller datterselskaber. Derudover tilbyder landets centrale beliggenhed og venlige investeringspolitik også gode muligheder for udenlandske investorer.
Ungarn ligger i hjertet af Europa, og denne centrale beliggenhed gør det ideelt for udenlandske investorer, der ønsker at udvide deres forretning i Europa. Ungarns geografiske beliggenhed er egnet til transport- og logistikaktiviteter og til import- og eksportvirksomheder. De fleste europæiske lande er let tilgængelige fra Ungarn, og landet giver adgang til et værdifuldt indre marked.
Dertil kommer at menneskelige ressourcer er et af landets vigtigste aktiver, og investorer kan således få adgang til en veluddannet arbejdsstyrke. Historien viser, at ungarere har opnået gode resultater inden for f.eks. teknisk og medicinsk videnskab og it. Som udenlandsk investor kan du også drage fordel af konkurrencedygtige gennemsnitslønninger sammenlignet med andre europæiske lande.
Blandt landets mange forretningsmuligheder skal især fremhæves bilindustrien, elektronikindustrien, servicesektoren, herunder turisme hotel og catering, samt fødevare- og landbrugsindustrien.
Derudover har Ungarn fordelagtige skatter for både virksomheder og enkeltpersoner. Virksomhedsskatten er lige omring de 9%, hvilket er betydeligt lavere end i andre europæiske lande som Frankrig eller Storbritannien (UK). Der er ingen statslig skat på fast ejendom, kun kommuner opkræver en årlig lokal fast ejendomsskat, en i forhold til andre europæiske lande meget lav procentdel. Ved køb af fast ejendom skal du i ejendomsoverførselsskat kun betale 4% af købesummen op til 1 milliard euro.
Investeringsmulighederne er mange: du kan vælge at købe et sommerhus ved Balatonsø, eller du kan investere i et hotel enten ved at købe et allerede eksisterende hotel, eller et slot eller en nedlagt fabrik, som da kan restaureres og laves om til hotel eller kongrescenter.
Der er også mulighed for at købe vindmølleanlæg eller landbrugsjord og etablere sig som landmand. Jorden er særdeles billig, nem at dyrke og arbejdskraften ikke alene billig men også effektiv.
Du er velkommen til at henvende dig til os, hvis enten du allerede har fundet den rette ejendom og ønsker vores hjælp ved købet, eller du leder efter den rigtige investering. Vi kan finde den ejendom du søger ved at formidle de rette kontakter.
Hvordan foregår handelen?
Som køber skal du afgive et tilbud. Hvis sælgeren accepterer, indgår køber og sælger en privat købsaftale indeholdende oplysninger om parterne, ejendommen, prisen og de øvrige betingelser for købet.
I Ungarn kræver overdragelse af fast ejendom (eller rettigheder over fast ejendom) notarmedvirken.
Køber og sælger møder personligt foran en ungarsk notar og underskriver skødet.
Derefter erlægger køberen købesummen til sælgeren, og sælgeren overdrager nøglerne til køberen.
Mødet foregår på ungarsk, og skødet er ligeledes skrevet på ungarsk.
Taler man ikke ungarsk, er der følgende muligheder:
Enten er en tolk til stede under mødet og oversætter simultant, eller også oversættes skødet til engelsk eller dansk, og køberen kan således følge med, mens notaren læser skødet op.
Den bedste løsning er dog den at give fuldmagt til en advokat eller en ansat hos notaren, som underskriver på ens vegne. Fuldmagten kan underskrives i Danmark, hvorved rejsen til Ungarn spares.
I Ungarn handles ejendommen som beset. Tilstandsrapport findes ikke. Vi anbefaler derfor, at køber forud for underskrivelse af købsaftalen sørger for at undersøge følgende forhold:
Fejl og mangler
Det anbefales, at en arkitekt gennemgår ejendommen for fejl og mangler.
Tingbogen
Hvem ejer ejendommen? Er sælgeren registeret som ejer af ejendommen?
Hvis ikke, kan det ofte være fordi ejendommen tilhørte en afdød slægtning (f.eks. sælgerens far eller mor), og skifte ikke har fundet sted. Dette sker typisk på landet, men sjældent i store byer.
Er ejendommen korrekt registreret? Køber man et hus, skal ejendommen være registreret som egnet til beboelse og f.eks. ikke som en stald eller et lager.
Er der foretaget ulovlige til- eller ombygninger?
Hæftelser
Er der tinglyst hæftelser (pantebreve eller servitutter) på ejendommen? Er der retssager på ejendommen?
Ibrugstagningstilladelse
Udstedes af kommune og certificerer, at ejendommen er egnet til beboelse.
Omkostninger
Notarhonorar: Afhængig af købesummen.
Ejendomsoverførelseskat svarende til 4% af købesummen på til 1 milliard euro.
Der findes inden statslig skat på fast ejendom. Kommuner kræver et mindre beløb hvert år for renovation mv. Skattens størrelse afhænger af den kommune, hvor man køber fast ejendom.